måndag 14. januar 2008

Klem

Eg har tatt imot det som er nærast ein klem frå Gud, trur eg...

Vind.

Klemmar som seier han elskar meg, klemmar som er til behag.
Klemmar som seier han bryr seg om meg likevel let meg få, klemmar som held meg i eit fast grep.
Klemmar som seier at eg kan stola på han, klemmar som støtter meg opp.
Klemmar som seier at det er han som har kontroll men om eg absolutt vil kan eg få gå kvar eg vil, klemmar som er bestemte og faste.
Klemmar som seier at det nytter ikkje å streve med det eg ikkje kan styre, klemmar som lyfter meg frå bakken og kastar meg i lufta...

2 kommentarer:

Vibeke sa...

så fint:)

meg sa...

Positiv klemfare? Den var ny ^_^

Men kjekt. Absolutt.